Uddannelse

12 gode råd til styrkelse af yngre lægers uddannelse i neuropædiatri

Disse 12 råd er udarbejdet af bestyrelsen på basis af enqueten vedrørende uddannelse af yngre læger i neuropædiatri. Der er samtidigt taget hensyn til moderne principper for læringsprocesser (1), arbejdsbetinget læring (2) og principper for total quality management (TQM)(3).

Det er hensigten, at rådene skal inspirere afdelingsledelserne og de neuropædiatriske teams til at arbejde for sikring af uddannelsens kvalitet.

Med yngre læger menes her læger, som endnu ikke er speciallæger.

1. Inddrag yngre læger i teamets arbejde
Mange yngre læger mener at neuropædiatri er et vanskeligt område at lære. Den bedste måde at tage højde for dette er at yngre læger inddrages i den neuropædiatriske service. Herved kan erhvervelse af viden eller færdigheder, som til at begynde med kan virke skræmmende, blive en overskuelig og interessant proces.

2. Gør yngre lægers deltagelse i teamet mere synlig
På afdelinger, hvor der findes neuropædiatriske ambulatoriedage, stuegange, institutionsbesøg og handicapteam-dage, skemalægges yngre lægers deltagelse. Også de ikke-lægelige deltagere i teamet skal forstå og acceptere at yngre læger er en del af teamet.

3. Skab en kultur med muligheder for mesterlære
Neuropædiatri egner sig til mesterlære. Mange færdigheder, her under neurologisk undersøgelse af børn, kan kun opnås på denne måde. Case- baseret undervisning, hvor den yngre læge er aktiv, kan stimulere læringen kraftigt. Man mener nemlig at lægers diagnostiske ekspertise er direkte afhængig af opbygning af et hukommelses-lager af patienter med typiske og atypiske forløb. Det indebærer samtidigt, at den yngre læge selv har ansvar for sin læring. Råd 4-9 handler om mesterlære:

4. Indfør parallelambulatorier
Arbejde med ambulante patienter for introduktionslæger og læger i uddannelsesstilling sker bedst under supervision. Dette fremmes, hvis den yngre læge og speciallægen arbejder parallelt i to lokaler nær hinanden. Kollegial interaktion fremmer nemlig meningsfuld læring, dvs læring som giver anledning til ændret praksis. Det anbefales at der beregnes ekstra tid til speciallægen, så denne har tid til at supervisere.

5. Beregn ekstra tid, når introduktionslæger eller kursister ser ambulante patienter
Yngre læger arbejder langsommere end eksperten. Det anbefales at man først træner kvalitet, siden kvalitet og hastighed samtidigt. Den yngre læge kan have gavn af at føre en portfolio, som i sin enkleste udgave kan bestå af de ambulante journalnotater, som den yngre læge fører.

6. Videooptagelser kan være et værdifuldt supplement
Lær de yngre læger at optage video af børn, som egner sig til drøftelse ved teamets møder. Overvej at vise en video til hvert af møderne: ”Ugens video-optagelse”.

7. Teamets indlagte patienter samles
Man kan fremme en kultur hvor uddannelse af yngre læger er en del af arbejdet, hvis de neuropædiatriske patienter i de større pædiatriske afdelinger samles på et enkelt afsnit.

8. ”Just in Time”: Folderen i kittellommen
Folderen med neurologisk undersøgelse af børn bør være en fast del af de yngre lægers udstyr. Den findes som en pdf-fil, som kan downloades fra http://www.auh.dk/sks/afd/afda/grafik/pdf/neuro.pdf
(eller blot: http://www.auh.dk/a ). Folderen er tænkt som en hjælp til, og ikke som en erstatning for mesterlære.

9. Egen undervisning – og en publikation
Forvent at yngre læger i teamet vælger neuropædiatriske emner, når de skal undervise kollegerne. Stimulation til at starte forskning i området kan være værdifuld: En kasuistik om en neuropædiatrisk patient er god træning for den yngre læge, som overvejer en karriere i pædiatrien. Vejledning er imidlertid nødvendig.

10. Litteratur og deltagelse i interne og eksterne møder
Anbefal relevant litteratur og møder til de yngre læger. Gør det klart for de yngre læger, at deltagelse i interne møder forventes, og aftal måder, hvorpå yngre læger aktiveres til disse. På DNPS hjemmeside: http://www.asclepius.com/dnps findes en mødeliste, og mange af disse møder er relevante for yngre læger.

11. Læg en strategi for ændring
Opnå enighed med den administrerende overlæge og den uddannelsansvarlige overlæge om hvilke læringsmiljøer der findes og hvilke der kan udvikles. Hold gevinsten for afdelingen for øje: læger som bliver mere kompetente kan arbejde hurtigere og mere rationelt. Planlæg derpå hvordan yngre læger kan deltage i den neuropædiatriske service.

12. Hold et ”Kick-off” møde
Derefter kan man med fordel afholde et møde for teamet, med deltagelse af den administrerende overlæge, hvor forventninger – herunder uddelegering af ansvar – samt muligheder afpasses. Afslut gerne med et socialt arrangement. Der kan blive behov for flere møder for kontinuerligt at monitorere processen.

Litteratur:

1: Schmidt HG, Norman GR, Boshuizen HPA. A cognitive perspective on medical expertise: Theory and Implications. Academic Medicine, 1990; 65: 611-621

2: Raelin JA. Work-based learning. The New Frontier of Management Development. Addison Wesley, New Jersey 1999

3: S allis E. Total quality management in education. 2. ed. Kogan page, London 1996